FOD & NEGLE KLINIKKEN
I VEJLE

Kunstige Negle

Kunstige negle til hverdag og fest.
Neglene files, der påsættes kunstige negle på halvdelen af egen negl. Derefter påføres enten gelé eller acryl. Dette tørres og påføres evt. fransk gel. Til sidst afsluttes med en speciel klar gel.

 

Acryl negle
585 kr.
Opfyldning
300 kr.
Fransk lak i forb. m. opfyldning
100 kr.
Manicure
250 kr.


Neglepleje

Sunde stærke negle er langt fra en selvfølge. Nogle kvinder har dem bare, mens andre kan kæmpe i årevis i forsøg på at få lidt længde og facon på neglene.
Hvis du har meget skøre negle der flækker for et godt ord, kan det være du mangler B-vitamin. Du kan forsøge at tage et kosttilskud for at rette op på dette. Samtidig bør du tilføre dine negle fedt i form af negleolie, som masseres ind i selve neglen og neglebåndet. I nogle tilfælde hjælper det desuden at lakere neglene med en negleforstærker eller neglehærder. Hvis du vælger at forsøge dette, skal du dog være særlig opmærksom på at benytte negleolie da dine negle ellers tørrer yderligere ud.
Det kan også være dine negle bare er skrøbelige fra naturens side, og så egner de sig næppe til at blive lange. Men pæne negle behøver ikke nødvendigvis være lange. Hvis du sørger for at holde dine neglebånd smidige, og filer neglene i facon kan de sagtens være velplejede i kort udgave.
Husk i øvrigt at dine negle ikke er værktøj, og derfor ikke tåler at blive anvendt som sådan.


Kunstige negle
Nogle kvinder vælger i kortere eller længere perioder at have kunstige negle. Det kan fx være fordi du skal giftes, og ikke synes dine hænder og negle er helt så velplejede som du kunne ønske dig på netop den dag, hvor mange vil kigge på din hånd for at beundre vielsesringen.
Det kan også være du har kunstige negle til hverdag, fordi du simpelthen synes det er flot, eller fordi du har for vane at bide dine negle.
Kunstige negle behøver ikke være lange kløer som mange umiddelbart forestiller sig. Faktisk er det som regel pænest hvis de ser rimelig naturlige ud, medmindre man decideret ønsker det skal ligne små kunstværker.
Du bør få lavet dine kunstige negle hos en rigtig negle teknikker, da det giver det flotteste resultat og desuden er det mest holdbare. Der findes flere former for kunstige negle, fx silikone, silke akryl m.fl. Din negleteknikker kan råde dig til hvad der egner sig bedst til lige præcis dine negle. Fælles for alle typer er at der limes en tip på det yderste af neglen, og derefter påføres flere lag af det valgte materiale på hele neglen.
Hvis du vælger at få kunstige negle, vil du på kort tid få de mest velpleje og symmetriske negle du kunne tænke dig. Det kræver dog lidt tilvænning at have kunstige negle, da de er længere og tykkere end dine almindelige negle. Risikoen for skader på de kunstige negle er størst i starten, men med lidt omtanke og korrekt pleje  forlænges holdbarheden.

Gode råd til almindelig neglepleje:
• Beskyt dine negle mod for meget vand, sulfo, rensemidler og andre kemikalier, ved at anvende gummihandsker til rengøring, opvask mv.
• Brug klar underlak før en farvet neglelak, ellers kan du risikere at den farvede lak trænger ned i neglen.
• Brug kun neglelakfjerner uden acetone.
• Fil efter behov (forsigtigt) langs spidser og kanter for at holde neglen glat og pæn.
• Påfør jævnligt negleolie og masser det ind i neglebånd og negleplade.
• Smør jævnligt dine hænder ind i en god håndcreme.
• Husk at dine negle IKKE er værktøj!!

 
Særligt for kunstige negle:
• Slib og poler overfladen en gang om ugen med en buffer
• Få dine negle efterset af en negleteknikker med 2-4 ugers mellemrum.
• Forsøg ikke at trække en kunstig negl af. Skulle du være uheldig at en negl knækker bør du gå til din negletekniker, eller anvende produkter særligt egnet til at aftage kunstige negle med.

VELKOMMEN
FODPLEJE
KUNSTIGE NEGLE
VOKSBEHANDLING
KONTAKT

V/ Karin Odderskov Jensen
& Louise Odderskov
Spættevej 2
7100 Vejle
tlf: 40 99 24 21